Døgnservice

24 timer i døgnet - 7 dage om ugen

Fyn - Jylland

70 28 88 28

info@toskade.dk

​​Ring til os når problemet opstår. Vi kontakter også gerne dig, hvis du udfylder nedenstående felter.

TØR-ISBLÆSNING – EFFEKTIV AFRENSNING AF SKIMMELSVAMP

Dry Ice Blasting eller Tørisblæsning er en ny metode til afrensning af skimmelsvampe inficerede områder i bygninger.

Metoden gør det muligt at afrense bygningsoverflader for skimmelsvampeangreb uden brug af kemikalier

Alternativet til Tørisblæsning er ofte at fjerne hele bygningsdele, eller bruge meget skrappe kemikalier.

Hvis de bærende konstruktioner skal fjernes, indebærer dette normalt en totalrenovering eller nedrivning af bygningen.

Med Tørisblæsning kan skimmelsvampe på alle tilgængelige materialeoverflader renses, og det er muligt at bevare og genanvende de vigtigste bygningsdele og installationer.

Tørisblæsning har den fordel, frem for andre rensemetoder, at den kombinerer mekanisk afrensning med en dræbende effekt.

Den voldsomme kuldepåvirkning fra tørisen (-79° C) gør, at meget af den opvoksede skimmelsvamp slås ihjel.

Samtidig bevirker de små tøriskorn, at den afrensede overflade efterfølgende er fuldstædig ren.

Tørisblæsning kan anvendes på de fleste faste overflader så som:

  • Træ og træbaserede plader
  • Stål
  • Beton og letbeton
  • Tegl
  • Maling og lak

Det kan ikke anbefales at anvende Tørisblæsning på porøse overflader.

Hvad er Tørisblæsning

Tørisblæsning er en revolutionerende blæsemetode, der benytter små kompakte tørispiller som blæse- middel.

Disse tørispiller accelereres i en trykluftstrøm, som det kendes fra traditionelle blæsemetoder.

Tørisblæsning erstatter højtryksspuling og andre traditionelle blæsemetoder der benytter sig af blæsemidler som f.eks. sand, glas og plast.

Men også et utal af andre rensemetoder, der involverer brug af sundhedsskadelige kemikalier, opløsningsmidler med mere kan med fordel erstattes af tørisblæsning.​

Miljømæssige fordele

Tøris er fuldstændigt ugiftig. Man slipper for forurenet vandudledning, som er tilfældet ved brug af vand og højtryksspuling. Evt. gift eller medicinrester kan suges eller fejes op og bortskaffes, som man ønsker. Ingen dampe fra opløsningsmidler og lignende under rengøring.

Tekniske fordele

Med forskellige stråledyser renses selv vanskelige tilgængelige steder. Tørisblæsningssystemerne arbejder med meget høje rensehastigheder. Tørisblæsning er yderst skånsom mod materialeoverfladen, fordi man undgår slitage fra stålbørster, spartler ol.

Økonomiske fordele

Med tørisblæsning vil man ofte kunne rense en maskine, mens den er online, og dermed undgå demontering og efterfølgende montering.

Dette er af stor økonomisk betydning, da driftsstop enten kan undgås eller reduceres drastisk.

Omkostningerne til bortskaffelse af blæsemiddel og opløsningsmidler bortfalder. Med tørisblæsning vil

lønudgiften til rengøring og vedligehold ofte kunne reduceres til en brøkdel af det nuværende. Tørisblæsning er yderst skånsom mod materialet.

Tørisen ”frysetørrer” snavset, hvorved man ved hjælp af sugeaggregater fjerner snavset.

Herefter fremtræder maskinen/emnet fuldstændig blankt og ren, samtidig med at eventuelle bakterier/mikrober normalt dør i kraft af den voldsomme kuldepåvirkning​.

Du er altid velkommen til at ringe på telefon 70 28 88 28.

Vil du ringes op?

​Udfyld med navn og tlf-nummer.

Vi ringer dig op hurtigst muligt.

[contact-form-7 404 "Ikke fundet"]